Om elbutikken.dk / Åbningstider
 Hos elbutikken.dk, som er en e-mærket netbutik, forhandler vi en masse spændende produkter inden for designer lamper og belysning. Shoppen ejes af El-Installationsfirmaet Hansen & Nielsen ApS, en traditionsrig familieejet virksomhed som har arbejdet med el-installation og lamper siden 1946. Virksomheden har base i Næstved, med butik og showroom, hvor du både kan købe og se mange af vores flotte lamper fra shoppen, udstillet med lys i. Vi sætter en ære i god service og tilfredse kunder. Vi bestræber os på, at shoppen altid er velassorteret, overskuelig og bruger-venlig. Vi modtager betaling med gængse betalingskort, MobilePay, ViaBill, EAN faktura, bankoverførsel og sparXpress lån, og alle transaktioner sker via en sikker forbindelse til Nets. Alle personlige informationer betragtes som fortrolige og videregives ikke til tredjepart. Ud over at vi er autoriseret forhandler af Louis Poulsen lamper, er vi én af kun 5 autoriserede Louis Poulsen reparatører i Danmark. Du kan også købe reservedele til Louis Poulsen lamperne her på vores shop.
Butikkens åbningstider:
Man-fre 10.00-17.00 & Lør 10.00-13.00
Data
Elbutikken.dk v/El-Installationsfirmaet Hansen & Nielsen ApS
Marinebuen 7 4700 Næstved
Tlf. 55 78 03 03
Mail: mail@elbutikken.dk
www.elbutikken.dk
Bank forbindelse:
Lollands Bank 6220-6181877
(anvendes til betaling via bankoverførsel)
Cvr. nr. 27774059
Bestilling
På elbutikken.dk kan du enten bestille varer via vores website eller købe dem direkte i vores butik/showroom, på Marinebuen 7 i Næstved. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os. Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med elbutikken.dk indgås aftaler på dansk.
Ophængning af din lampe
Da vi er en el-installations virksomhed, med stor viden og erfaring inden for alle el-installationer, kan vi selvfølgelig også hjælpe dig med at tilslutte og hænge din lampe op. Udfyld blot nogle få oplysninger her, og vi vender tilbage til dig, med en pris på din ønskede opgave.
e-mærket - din sikkerhed
elbutikken.dk er en e-mærket webshop. e-mærket er den danske certificeringsordning, der arbejder for tillidsfuld e handel mellem kunder og webshops, og er derfor din sikkerhed når du handler på nettet. e-mærket er eksperter indefor forbrugerrettigheder, regler og lovgivning, og sikrer bl.a din handel med op til 10.000,- i køberbeskyttelse. Læs mere om e-mærket her
Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-mærkets forbruger hotline.
Kundecenter
Har du tidligere handlet hos elbutikken.dk kan du via vores kundecenter se dine ordre. Du benytter blot den mailadresse og det password som du oprettede dig med. Du finder vores kundecenter her.
Vi har åbent for telefonisk henvendelse på tlf. 55 78 03 03, dagligt mellem 10.00 og 17.00 - Du kan også sende os en mail på mail@elbutikken.dk - Vi besvarer mails indenfor 24 timer i hverdagen.

Vores status som Louis Poulsen Diploma forhandler er din garanti for at vi altid giver en professionel rådgivning.
OS BAG ELBUTIKKEN.DK:
Heidi Gleerup - Lampeguru i elbutikken
Heidi møder du i butikken, hvor hun giver dig en yderst professionel og kompetent rådgivning i valget af din lampe.
Det er maaaange år siden Heidi blev uddannet i vores butik, og hun ved stort set alt hvad der er at vide om belysning og lyskilder. Når der indleveres lamper på vores service værksted, er det også Heidi som er specialisten her. Ikke uden grund hun i hverdagen kaldes Lampeguru.
Heidi er DIPLOMA certificeret fra Louis Poulsen,
Henrik Nielsen - Lampemesteren i elbutikken
Henrik er vores direktør i elbutikken.dk / Hansen & Nielsen. Han er 3. generation i virksomheden, så han ved lidt om alt. Udover at lave alle de kedelige ting som en direktør nu gør - elsker han at rende i vejen - hvilket han så ofte gør i butikken. Men bare rolig - han er ganske harmløs og ved faktisk en hel del om designer lamper, og er ligesom Heidi, DIPLOMA certificeret fra Louis Poulsen. Henrik er en vældig "flinker-fyr" som vil gøre ALT for at give dig den bedste betjening :o)
Ulrik Nielsen - El-installatør og Lysmester, medejer og bror til Henrik
Ulrik er jo så også 3. generation, og samtidig virksomhedens El-installatør, og styrer el-afdelingen med hård hånd :o)
Det sker jo at de primære medarbejdere i elbutikken får fri eller er på kursus / messe, og så er Ulrik så sød at træde til -
så ham kan du også løbe på, når du shopper lamper i vores butik. Men lad dig ikke snyde, Ulrik er faktisk rimelig god
til det her med hjemmets lamper også, samtidig med at han er Lysmesteren i el-afdelingen.
|